
Iflg. Grunderejerforeningen Kilens vedtægter §6 skal et hvert medlem, for hver grund man ejer betale et årligt kontingent til foreningens administration og øvrige udgifter.
Kontingent skal betales d. 1. april.
Det årlige kontingent fastsættes af den ordinære generalforsamling. Medlemmernes indbetaling foretages til kasseren eller andet anvist betalingssted.
Er et medlem mere end én måned i restance til foreningen, kan det pågældende beløb inddrives af retslig vej, efter at der forinden er givet medlemmet skriftlig påmindelige om, inden otte dage, at berigtige restancen.
Alle omkostninger i forbindelse med inddrivelsen betales af vedkommende restant, der endvidere skal betale et administrationstillæg for restancen.
Betaling til Grundejerforeningen Kilen sker ALTID med sidste frist for indbetaling d. 1. april.
Det er altså sidst dag for rettidig indbetaling.
Iflg. vores vedtægter hvis et medlem er mere end én måned i restance, vil indkrævningen af kontingent ske gennem retslig procedure.
Det vil ske på flg. måde:
1) I vil modtage en skriftlig påmindelse af bestyrelsen hvor man bedes indbetale inden 8 dage.
2) Overskrider man efterfølgende den aftalte indbetaling, sender bestyrelsen den 1. rykker incl. rykkergebyr på 100,-
3) Overskrides denne, sender bestyrelsen den 2. rykker incl. yderligere et rykkergebyr på 100,-
4) Overskrides den 2. rykker, sender bestyrelsen den 3. og sidste rykker incl. yderligere et rykkergebyr på 100,- Derudover vil der også stå at hvis man ikke betaler denne rykker vil sagen gå til inkasso og RKI (Efter gældende regler)
Det betyder at man nu i alt skylder 1050 kr. incl. rykkere (Hvor det oprindelige kontingent gebyr var på 750 kr.)
Ved hver rykker, går der efter gældende regler 10 dage.
Har man ikke betalt, efter bestyrelsen har sendt den 3. og sidste rykker ud, går sagen videre til inkasso, som så tager over for grundejerforeningen.
Grundejerforeningen Kilen samarbejder med Inkassofirmaet NoRiskInkasso, som vil opkræve det skyldige beløb samt renter og gebyrer for deres arbejde.